Kom godt i gang
Her er trinvist vist det, som du skal gøre for at kunne komme til køreprøven.
Trin 1 - tilmeld dig
Tilmeld dig dit køreskoleforløb via Tilmelding/Hold
I løbet at den 1. uge efter du har tilmeldt dig, vil du modtage et VELKOMSTBREV, hvor du vil blive bedt om at indbetale 1.000 kr. Det er din garanti for, at du er sikret en plads på holdet. Hold derfor øje med din mailboks.
Trin 2 - Køreprøvebooking - Ansøgning om kørekort og samtykkeerklæring
Du skal oprettes i Køreprøvebooking, udfylde en Ansøgning om kørekort og er du under under 18 år, skal begge dine forældre/værge underskrive en Samtykkeerklæring:
I velkomstbrevet får du en vejledning til de forskellige trin.
Tilmeld dig det hold og det tidspunkt der passer dig bedst. Ca. 1 md. før holdstart sender jeg yderligere information til dig.
Trin 3 - Bestil tid hos lægen
Din læge skal udfylde en Helbredserklæring til kørekort
Tryk på linket i øverste linje. Du har mulighed for at printe og udfylde blanketten hjemmefra, eller få den udleveret ved skranken til selve konsultationen.
Helbredserklæringen skal afleveres sammen med din ansøgning og et pasbillede. Får du medicin eller på anden måde er udfordret, skal din Helbredserklæring forbi embedslægen. Her er det en god ide, at få udfærdiget en erklæring allerede nu og få afleveret den sammen med din ansøgning, da det kan tage op til 6 mdr. at få den godkendt.
Trin 4 - Billed til kørekort
Der skal vedlægges et vellignende pasfoto, til din ansøgning. Her er en guide fra politiet, der forklarer hvordan billedet skal se ud.
Trin 5 - Kørselsrelateret førstehjælpskursus
For at kunne komme til køreprøve, skal du have gennemgået et Kørselsrelateret førstehjælpskursus. Beviset må højest være 12 mdr. gammelt.
Du kan tilmelde dig hos Røde Kors i Horsens eller hos BJERREGAARD UC i Vejle. Begge steder koster et kursus i kørselsrelateret førstehjælpskursus 600 kr.
Indimellem kan der være lang ventetid på at få et kursus, så få dig tilmeldt tidligt, da det er et krav for at få din ansøgning godkendt.
Du kan godt begynde til teori, inden du har færdiggjort dit kørselsrelaterede førstehjælpskursus.
Ledsagerblanket
Får du dit kørekort INDEN du fylder 18 år, må du må KUN køre bil, hvis du har en ledsager på passagersædet, som er min. 30 år og har haft et dansk kørekort til almindelig bil de seneste 10 år. Inden I kører SKAL I begge underskrive en “Ledsagerblanket”
Du kan finde Færdselsstyrelsens Ledsagerblanket 17 årige – kk051 her.